Om mig

Hvem er jeg?

Jeg hedder Camilla Appelon, er 29 år og bosat i Thisted. Jeg er uddannet frisør og negletekniker og er ejer af en lille negle klinik, hvor jeg til dagligt laver negle. I 2 år har jeg haft min klinik og har længe drømt om at skabe et skønhedsunivers i form af en webshop, hvor der er mulighed for at nå ud til endnu flere. Det har jeg så valgt at gøre nu. Jeg går meget op i at finde de helt rigtige produkter – det er som en hobby for mig. Jeg elsker at fordybe mig i de produkter, jeg får hjem og er hele tiden på udkig efter nye.

Personlig rådgivning

Jeg rådgiver hver eneste dag mine kunder i alle de produkter, jeg har og lige præcis derfor, fik jeg lyst til at lave dette lille univers, så jeg kan rådgive og give inspiration til endnu flere. Hos mig er du garanteret personlig betjening. Kontakter du mig, er det mig personligt, du får fat i, og jeg står altid klar til at besvare spørgsmål – så kontakt mig endelig. God service er det, jeg går allermest op i. Jeg vil SÅ gerne hjælpe dig med at finde det rigtige produkt.

Testede produkter

Jeg tester selv ALLE mine produkter, så jeg kan stå 100% inde for dem og give den bedst mulige rådgivning i dem. Jeg går op i at sælge kvalitetsprodukter, som jeg selv bruger og ikke kan undvære. Finder du et produkt, som ikke fungerer for dig så kontakt mig endelig. Jeg vil så gerne have feedback, hvis der er noget, du synes kunne være bedre. Jeg deler ærligt ud af alle mine erfaringer med produkterne.

width: 100%; height: auto